Salme 112

<< Salme 112 >>
Psalm 112 Danish
 

1 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.


<< Psalm 112 >>
Det Gamle Testamente af 1931: copyrighted Etext (c)1931 Det Danske Bibelselskab. -- The Old Testament of 1931: copyrighted Etext (C) by Det Danske Bibelselskab 1931. (The Danish Bible Society). The New Testament is Public Domain.

Biblos.com Online Bible